Super svampet, saftig, på ingen måder tør og fyldt med chokoladestykker! Det her er min absolutte go-to opskrift, når jeg skal bage en chokoladekage, som er luftig og juicy, og ikke tung som fx en brownie eller en mudcake. 

 

Denne kage kan bages både om bunde til lagkager, som skærekage i en bradepande og som muffins eller cupcakes. Og så kan den kombineres med lige præcis den topping, frosting, mousse eller glasur som du ønsker – og faktisk kan også bare spises helt som den er, så god er den nemlig! 

 

Her nedenfor får du opskriften til en dyb bradepande. 

 

Hvis du synes du kan genkende opskriften, så er det fordi det er den samme som denne, bare i en hvid udgave, men få justeringer. 

 

Alle billederne på siden er bagt efter denne opskrift. 

Svampet chokoladekage med chokoladestykker

Kinderkage
Cupcakes Slikcupcakes Festkager Bestillingskager Kage Kager

Sådan gør du

1

Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen til en lys og luftig æggesnaps. 

2

Hæld tykmælk, olie og sirup op i æggesnapsen og pisk det sammen. 

3

Pisk hvedemel, kakao, bagepulver, natron og salt sammen med de våde ingredienser. Sørg for ikke at piske for længe i dejen, men kun lige til der ikke er flere melklumper tilbage. 

4

Bruger du chokoladeknapper er det jo så nemt med det. Bruger du pladechokolade, så hak chokoladen groft. Vend chokoladen i dejen. Ønsker du en kage uden chokoladestykker i, så springer du bare videre til nummer 5. 

Bogstavkage

5

Hæld hele baduljen op i en dyb bradepande beklædt med bagepapir og glat dejen ud med en dejskraber. 

6

Bages i en forvarmet varmluftsovn ved 180 grader i ca. 30 minutter. Vil du tjekke undervejs så åben ovndøren ganske langsomt og prik i kagen med en kødnål. Kommer den ren ud, er kagen færdig. 

7

Ønsker du muffins/cupcakes beklæder du bare en muffinform med cupcakeliners og fylder dem lige over halvvejs op. Bages i ca. 10-15 minutter. Tjek med kødnål på samme måde som i skridtet ovenfor. Giver ca. 40 muffins.  

 

Ønsker du lagkagebunde bager du dem enten enkeltvis i de størrelser du skal bruge eller som hele kager, som du kan flække efterfølgende. Bagetid afhænger af hvilken størrelse bageform du bruger, samt om du bager dem som enkelte bunde eller som hele kager der skal flækkes. Uanset hvad, så husk at beklæde formen med bagepapir der er klippet til, så det ikke buler.

Lagkage Opskrifter

Det skal du bruge