Categories
Event

Event – Babyshower

Babyshower

Står du for at skulle afholde et babyshower, men man mangler location, mad og kage? Så har du mulighed for at holde det hos os, og lade os hjælpe med alt det praktiske.

 

Ved at booke jer ind til et babyshower hos Debbielicious, får du en samlet pakke og flotte omgivelser, som er mere end Insta-venlige.

 

Så du behøver hverken tænke på mad, kage, oppyntning eller oprydning – det gør vi for dig. Det eneste du skal sørge for, er at få den kommende mor med og stå for evt. lege og underholdning. 

 

Vær opmærksomme på at caféen stadig vil være åben for cakeaway og andre siddende gæster ud fra hvor mange personer du bestiller til. 

 

Vi anbefaler vores babyshowerpakke til dem der planlægger et babyshower for kvinden der venter en pige, da vores indretning er lyserød, lyserød…..og lyserød! Drengemødre er selvfølgelig velkomne, og babyshowerkagen vil selvfølgelig i givet fald være lyseblå. Vær blot obs på, at vi ikke kan ændre på indretningen og gøre den lyseblå 😉 

kr 275 per person
  • Varighed: maks. 3 timer
  • Inkl. brunch
  • Inkl. én babyshower kage
  • Inkl. én valgfri kaffe
  • Inkl. gavekort på 100,- til den kommende mor
  • Deltagerantal: 8-16 personer
  • Læs vores FAQ-side inden bestilling
Categories
kager

Babyshower

Babyshowerkage

Babyshowerkager i lyserød til pige

Er du den, der står for planlægningen af et babyshower? Og vil du gerne uddelegere nogle af opgaverne? Så lad mig stå for kagen. Så du kan koncentrere dig om alt det andet planlægning. Hos Debbielicious kan du bestille en skræddersyet babyshowerkage, lige præcis tilpasset barnets køn og jeres smagsløg. Super fin og virkelig smagfuld. 

Debbielicious - Blå body som barnedåbskage til en lille dreng
Babyshowerkage i lyserød til pige

Hvordan, hvad og hvorledes?

Babyshowerkagen kommer formet som en babybody. Du vælger en bund og en skum og jeg pynter den enten lyserød eller lyseblå. Er den kommende mor ikke til de to klassiske farver, kan den også fint laves i neutrale jordfarver (beige, creme, lysebrun). 

Du kan vælge mellem chokoladekage eller vaniljekage som bund. 

 

Derefter vælger du en skum, som du ønsker på kagen. Der har været vigtigt for mig, at skummet skal kunne farves enten lyserød eller lyseblå, og derfor kan du fx heller ikke vælge en chokolademousse som topping, da denne ikke kan farves andet end brun.

 

Du kan vælge mellem følgende former for skum, som farves: 

 

Vanilje 

Karamel

Saltkaramel

Kokos

Citron

Lime

Hvid chokolade 

Hasselnød

Passionsfrugt

Pære

Popcorn

Romkugle

 

Kagen pyntes i enten lyserød/hvid, lyseblå/hvid eller neutrale farver. Kagen kommer som enten 1-lags eller 2-lags, men har uanset lag altid nok kage til min. 10 personer. Udseendet og pynten kan variere fra gang til gang, alt afhængig af hvilke blomster jeg kan få hos blomsterhandleren, hvilket slik jeg kan få fingre i og hvad jeg nu ellers kan finde på at pynte med. Har jeg tilfældigvis et par små mini donuts liggende, kan jeg finde på at pynte med dem, har jeg små mini træstammer liggende i lige den farve jeg skal bruge, kan jeg også godt finde på at pynte lidt med dem. Derfor ved du heller aldrig helt præcist hvordan kagen kommer til at se ud, andet end at den er formet som en babybody og pyntet enten i lyserød, lyseblå eller neutrale farver, alt afhængig hvilken farve du fortæller mig, jeg skal tage udgangspunkt i.

 

Kagen rækker til ca. 10 personer. Er i flere end 10? No problem, så topper vi bare op med små, individuelle kuvertkager, pyntet i samme stil som den store kage. Lyder det som noget der kunne være interessant til jeres næste babyshower, så send mig en besked enten via kontaktformularen her på siden, eller via Instagram eller Facebook. 

Babyshowerkager i lyserød til pige
Debbielicious - Blå body som barnedåbskage til en lille dreng
Debbielicious - Blå body som barnedåbskage til en lille dreng