Kager med frosting

Marengskys kage med frosting

Kager med frosting kan noget helt andet end kager med marcipanovertræk. Så er du ikke til marcipan, så er dette et oplagt valg. 

Festkager Festkage Opskrifter
Lyserød kage

1 kage, 1000 udtryk

Det fede ved frostingkager, er at mulighederne for udtrykket i kagen nærmest er uendelige. Skal kagen indgå i et farvetema til fx en barnedåb eller et babyshower, skal den pyntes med friske blomster, blomster der er tyllet op med frosting, frisk frugt, slik, marengskys, krymmel, som Rudolph her (hvor næse og horn er lavet af træstamme) eller måske et med sukkerprint? Skal den være regnbuefarvet, fade i ombré eller måske have et helt andet udtryk? Valget er dit. 

Du kan også bestille en kage med frosting du selv kan pynte færdig. Har du nogle små figurer med Pyjamas Heltene, Paw Patrol eller My Little Pony fx? Så er det måske en idé med en kage, som denne grønne kage med græs, som, efter afhentning, blev pyntet med bondegårdsdyr. Mulighederne er mange, det er bare at vælge. 

Bliver du skræmt af ordet frosting? Lad være med det. En frosting behøver ikke være sukkersød, smage af smør eller have en klistret, grynet konsistens. Ikke hvis den er lavet ordentligt. Så er en frosting let og luftig, til pas sød, silkeblød at sætte tænderne i og kan smage af fx vanilje, karamel, rom, lime eller noget helt femte. 

Rudolfkage
Kage med græs frosting
Marengskys kage frosting
Elsakage
Bryllupskage
Temakage festkage
Ninjagokage My Little Pony kage MLP
Kage med frosting og marengs