Vinterferie med børnene hjemme uden at have noget at tage sig til? Corona har sat en stopper for rigtig mange vinterferie aktiviteter, og at gå på museum eller besøge yndlingscaféen er udelukket lige pt. Legepladsen har vi besøgt 100 gange før, vi har gået ture i nærområdet og skoven har vi også besøgt. Hvad gør vi så? Hvad finder man på, som man kan lave hjemme, som ikke indvolverer det gamle brætspil eller en film på fjernsynet? 

 

Man går selvfølgelig i køkkenet med børnene! Det kan være enormt hyggeligt at have børnene med i køkkenet, og jeg har gjort jeres næste projekt helt klart til jer. Det eneste du skal gøre, er at hente dit komplette vinterferie-kit hos Debbielicious. Er I klar til en omgang “Det-bliver-godt-igen-regnbue-småkager”? 

 

Hent dit kit hos Debbielicious og følg vejledningen nedenfor. Meget nemmere og hyggeligere bliver det ikke. 

 

 

Billederne er minimalt redigerede, da jeg har prioriteret tiden på at få jeres kits klar, fremfor at redigere billeder 😉 

 

 

Vinterferie-kit

vinterferie vinterferieaktivitet vinterferiekit

Det skal du bruge

1

Kagerulle

2

Lille skarp kniv

3

Saks

4

Lineal

5

Bageplade beklædt med bagepapir (og en ovn)

Sådan gør du

1

Start med at ælte alle dejklumperne hver for sig. Lige nu er de blege og ligner en almindelig småkagedej, men begynd at ælte, og se magien ske. Når I har æltet dem allesammen, bør de ligne modelervoks og se således ud

2

Rul den lilla klump til en pølse på 8 cm. 

3

Form den blå klump til en lille firkant og rul den ud mellem de to stykker mellemlægspapir med en kagerulle. Har du ingen kagerulle, så tryk den flad med fingrene. Den skal gerne måle ca 8×8 cm når i har rullet. Placér den lilla pølse på midten af den blå firkant, og svøb den blå dej om den lilla. Skal du have en oversigt over størrelserne på de firkanter i skal rulle ud? Så hop ned i bunden af siden. 

4

Rul den grønne klump ud på samme måde som den blå. Den grønne klump skal gerne lande på ca 10×8 cm. 

5

Brug evt. den øverste del af mellemlægspapiret til at svøbe dejen med, hvis den er meget blød. 

6

Hvis den udrullede firkant er blevet for kort i hjørnerne, så er det simpelthen så dejligt, at denne dej er nem at arbejde med, så hiver/former i bare lidt forsigtigt i hjørnerne og tilpasser dem. 

7

Form nu den gule klump til en lille firkant og læg den på mellemlægspapiret. Rul den ud til en firkant der måler ca 9×12. Svøb den grønne pølse i den gule firkant. 

8

Form nu den orange klump til en firkant og læg den på mellemlægspapiret. Rul den ud til en firkant der måler ca 10×14 cm. Er dejen blevet så blød så den rullede pølse er blevet anderledes i målene, og ikke længere passer til de skrevne mål her, så svøb bare pølsen og form den udrullede firkant så den kan nå lukningen. Det kan man nemlig med denne dej. 

9

Form til sidst den røde klump til en firkant og læg den på mellemlægspapiret. Rul den ud til en firkant der måler ca 10×15 cm. Er pølsen blevet for lang ift målene på firkanten, så skub bare i begge ender på pølsen, så den rammer målene på firkanten igen. 

10

Svøb den røde dej om den orange pølse. Rul mellemlægspapiret om pølsen og læg den med samlingerne nedad i køleskabet i 2,5 time. Er børnene kørt trætte i udrulning og svøbning og orker ikke mere efter de 2,5 time, så vent til i morgen. Dejen kan sagtens ligge i køleksabet natten over. Faktisk kan den ligge i 14 dage i køleskabet, før den skal bruges 🙂 

11

Når dejen er blevet helt kold skærer i begge ender af. Herefter skærer i skiver af dejen på ca 1 cm. Mine skiver målte måske 0,8 cm, men det kommer sig ikke så nøje. Afhængig af tykkelse på skiverne, bliver der mellem 20 og 26 regnbuer ud af denne portion. Halver derefter alle skiverne og placèr dem på en bageplade. Pølsen er jo blevet en anelse mere tyk på den ene led, efter at have ligget i køleskabet. Så der er to måder at halvere skiverne på. Jeg synes regnbuerne bliver pænest, hvis man halverer dem ved at sætte kniven ved salingen og skære ned igennem. Så bliver regnbuerne højere og ikke aflange og flade. Men det kan i jo selv vurdere 🙂 

12

Bag regnbuerne ved 175 grader i en forvarmet ovn (ikke varmluft). Giv dem 8 minutter. Husk at ovne er forskellige, så hold lidt øje undervejs. Er du i tvivl, så giv dem hellere 7 eller 7,5 minut end 9 eller 10. Efter de 8 minutter, så placér småkagerne på en rist til afkøling. 

13

Nu er det tid til glasur! Børn elsker at pynte kager – this is the fun part! Klip et lille bitte hul i sprøjteposen og sprøjt små skyer af glasur ud for enden af regnbuerne. Jeg synes det fungerer bedst at ridse en sky op, for herefter at fylde den ud med glasur. 

14

Vil i give skyerne en lille 3D effekt, så sprøjt en ny og mindre sky oven på dem i allerede har lavet. Her er det bare vigtigt at den første sky er tør inden i sprøjter en ny på. 

15

Jeg håber det var sjovt at lave “Det-bliver-godt-igen-regnbue-småkager”. Husk endelig at bruge mit hashtag #debbieliciousdk og/eller tag mig hvis du poster billeder på SoMe. Jeg vil så gerne se jeres resulater og dele dem på mine SoMe kanaler! 🙂 

vinterferie vinterferieaktivitet vinterferiekit

16

Størrelser på dejklumperne: 

 

Lilla: Pølse på 8 cm

Blå: 8 x 8 cm

Grøn: 8 x 10 cm

Gul: 9 x 12 cm

Orange: 10 x 14 cm 

Rød: 10 x 15 cm