Har du spørgsmål?

Det kan være om en bestemt kage, om hvordan du bestiller kage, betaling, levering eller spørgsmål om caféen.
 
Tag et kig herunder, måske finder du svaret lige her!

Dripkage Dripcake Vodkakage Lagkage

FAQ

Bryllupskage Etagekage Stakket kage

FAQ

Svar på de oftest stillede spørgsmål finder du lige herunder. Hvis ikke, så sig til.

Der er åbent efter aftale. Ring eller skriv for at aftale en tid til at komme forbi til en snak om din næste kage. 

Det korte svar er “Lige så snart du kender din dato”.

Min kalender fyldes hurtigt op, og jeg er ofte booket flere måneder ud i fremtiden. Som regel 2-3 måneder og snakker vi bryllupskager, er det heller ikke unormalt at jeg er booket et år ud i fremtiden. Derfor kan du heller ikke være i for god tid. Jeg vil gerne vide antal gæter, men har du ikke det endelige antal, kan du stadig reservere datoen og give besked om det endelige antal senest 14 dage før.

Det er yderst sjældent jeg kan tage bestillinger ind med kort varsel, men du er altid velkommen til at høre ad. Det kunne jo være, at jeg havde fået en afbestilling 🙂 Skal du bruge kage en hverdag, er der som regel bedre chancer, end hvis det er til fredag eller lørdag. 

Det kommer an på hvilken kage du skal bruge og til hvor mange personer. Du finder min prisliste lige her.

Stort set alle slags. Jeg laver smagfulde kager, med både fløde og sukker. Laktosefri kager er intet problem, og glutenfri- og mælkefri kager kan også fixes, men i et begrænset udvalg. Ønsker til udseende kan for det meste imødekommes.

 


Hvad jeg ikke laver er flg.: 

Kager med fondant
Veganske kager 
Kager uden sukker
Proteinrige kager
Store donuts (kogt i friture)

Når du er klar til at lægge en bestilling, (kender datoen for dit arrangement, evt. antal gæster og ved hvad du kunne tænke dig) så sender jeg dig overførselsinformationer. Når du har betalt, er datoen booket og vi har en aftale.

Du behøver ikke at lægge en bestilling, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp for at komme nærmere hvad du ønsker. Vær opmærksom på at det først er når du har overført pengene at datoen er booket til dig. 

Der er ofte super meget knald på bestillingerne, og fredag og lørdag bliver lynhurtigt fyldt op/fuldt bookede. Jeg har, grundet den store efterspørgsel, ikke mulighed for at reservere en dato til dig ud fra en forespørgsel. Hvis du vil sikre dig en dato, må du enten betale det fulde beløb for den kage du ønsker, eller alternativt lægge et depositum (på 500,-). Når pengene er synlige hos mig, er datoen reserveret til dig 🙂 

Betaling sker via MobilePay eller bankoverførsel. Du kan også betale kontant eller med dankort, men så må du en tur forbi caféen 🙂 

Ved afbestilling af en ordre senest 6 uger inden en afhentnings- eller leveringsdato, refunderes beløbet, fratrukket 250,- i administrationsgebyr. 

Ved afbestilling 2 uger inden en afhentnings- eller leveringsdato, refunderes 50% af beløbet. 

Ved afbestilling 7 dage inden en afhentnings- eller leveringsdato, refunderes beløbet ikke.

Du kan altid op- eller nedjustere i antallet af kuverter indtil 14 dage før dit arrangement. Herefter er det kun muligt at opjustere i antallet, hvis jeg har plads til det i min kalender.  

Jeg leverer, som udgangspunkt ikke kager. Kagerne skal afhentes i caféen. De eneste kager, som jeg undtagelsesvis kan levere, er bryllupskager, og dette kun såfremt min kalender tillader det. Jeg leverer kun på Sjælland. 

Lagkager i ét lag kommer i æsker med låg. Kagetapas, tal- og bogstavkager og kager i flere etager kommer på store bakker/æsker uden låg. 

Nej, jeg sender ikke kager afsted med posten. Alle kager skal afhentes i caféen.

Nej, jeg er ikke uddannet konditor, og kan derfor ikke godkendes til at have elever. 

Alle kager skal hentes i butikken (med mindre andet er aftalt).

 

Bryllupskager og andre kager i flere etager, kommer samlet i det antal etager vi bliver enige om. Man kan også vælge at få kagen i flere dele og selv samle den, men med mindre der gives besked herom, kommer den samlet.Der er kagepap mellem hver etage og der er en stabiliseringsdowel (en pind) hele vejen ned igennem midten af kagen. Desuden er der sugerør i alle lag (på nær det øverste). Dette også for at stabilisere.

Jeg anbefaler at der kommer to og henter. Én der kan køre bilen og én der kan sidde med kagen, og udjævne ved bump på vejen.

Jeg anbefaler desuden at køre med airconditionen helt i bund, fra når i kører hjemmefra og ind til butikken. Så er bilen helt kold når i kører afsted igen med kagen.

Desuden anbefaler jeg at køre direkte fra butikken til lokationen så kagen kan komme på køl med det samme. Ikke noget med at hente blomster på vejen eller løbe andre ærinder.

Kagen godkendes af afhenter, og når kagen har forladt butikken, kan Debbielicious ikke drages til ansvar for skader opstået under transport eller efter ankomst til lokationen. Når kagen/kagerne har forladt butikken regnes de som godkendte, og der tilbagebetales ikke penge ved utilfredshed. 

Kagen/kagerne tages ud af køleskabet 1/2 time inden servering.

Mangler du inspiration?

Skal du kigge lidt mere på hvilken kage der matcher netop dit arrangement? Savner du lidt inspiration? Så kom med over og se mine kager. Her finder du en oversigt over en lang række af kager du kan få hos Debbielicious. 

Hvis du finder en kage du kan li’ så tag endelig fat i mig.

Bryllupskagesmagning hos Debbielicious, hvor du kan hente din egen pakke med kagebunde og mousser
Pink løber til vores første event All you can eat kagetapas