Kategorier
opskrifter

Milky Way Cheesecake

Lækker, blød, cremet og luftlet, lys nougat svøbt i mælkechokolade. Milky Way baren, selvfølgelig! Sådan nogle små lækkerlinger, blandet sammen med creamcheese, fløde, kiks og mere mælkechokolade. Det hele ender ud i en lækker kombination samlet i en cheesecake. 

Milkyway Cheesecake

Sådan gør du

1

Læg de 5 blade husblas i blød i rigeligt koldt vand. 

2

Blend kiksene i en foodprocessor eller mini hakker. Har du ingen af delene, så smid dem i en pose og bank dem med en kagerulle. Smelt de 150 gram smør og de 3 Milky Way og rør det sammen til en ensartet masse. Vend de sammen med kiksene med en dejskraber. Beklæd bunden af en springform (ca. Ø26) med bagepapir, sæt kageplast fast rundt langs kanten og fordel blandingen ud herpå. Tryk det godt ned så det hænger sammen. Brug evt. bunden af et glas til at trykke det ned med. 

3

Rør Philadelphia, græsk yoghurt, citronsaften, vaniljesukkeret og sukkeret sammen på en røremaskine. Pisk i ca. 3-4 minutter, til det er mere let og luftigt. Smelt 4 Milky Way barer og hak de sidste 8. Vend begge dele i massen. 

4

Pisk de 4 dl fløde til en let flødeskum. Knug vandet fra den udblødte husblas og smelt den ganske kort i microovnen (eller en lille gryde). Vend den sammen med flødeskummen og vend herefter flødeskummen sammen med flødeosteblandingen. Sæt kagen på køl natten over eller som minimum 5 timer. 

5

Tag kagen ud af køleskabet, løsn springformen og fjern kageplasten ved at køre en lille kniv mellem kagen og plasten, mens du løsner den. Fjern bagepapiret og placér kagen på det fad du ønsker at servere den på. Klar til pynt – som jo er den sjove del, det ved alle 🙂 

6

Du kan pynte kagen lige præcis som du vil. Jeg plejer gerne at pynte med et lille bjerg af både indpakkede og uindpakkede Milky Ways på midten af kagen og drizzle med smeltet mælkechokolade  hen over hele baduljen, som på billederne her.

 

Pisk evt. den ene dl fløde til flødeskum og sæt dutter rundt langs kanten og sæt Milky Ways på flødeskumsdutterne. 

 

Så er du klar til servering. God fornøjelse. 

Det skal du bruge