Er du på nippet til at smide de gamle, brune bananer ud, som alligevel bare ligger i frugtskålen og måske har ligget der liiiidt for mange dage? Dem, som ingen gider at spise? Lad for guds skyld være, og smid dem i en kage i stedet for. Stop madspild og alt det der, du ved! Gør noget godt for miljøet og bag en kage – på den måde skal bananerne nok blive spist 🙂
Alle billederne på siden er bagt efter denne opskrift.
Banankage

Sådan gør du
1
Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen til en lys og luftig æggesnaps. Mos imens bananerne med en gaffel.
2
Kom smørret i æggesnapsen og pisk det sammen.
3
Pisk hvedemel og bagepulver sammen med de våde ingredienser. Sørg for ikke at piske for længe i dejen, men kun lige til der ikke er flere melklumper tilbage.
4
Vend de mosede bananer i dejen med en dejskraber.

5
Hæld dejen op i en lille bradepande beklædt med bagepapir og glat dejen ud med en dejskraber. Min form måler 38 x 25 cm. Det giver en relativt flad kage, som er godt egnet til bunde i en lagkage. Ønsker du en skærekage, så hæld dejen op i en rugbrødsform.
6
Bages i en forvarmet varmluftsovn ved 180 grader i ca. 20 minutter. Vil du tjekke undervejs så åben ovndøren ganske langsomt og prik i kagen med en kødnål. Kommer den ren ud, er kagen færdig.
7
Bager du kagen i en rugbrødsform, skal kagen bage i ca. 35-40 minutter, eller til den er gylden på toppen. Tjek med en kødnål.
Ønsker du muffins/cupcakes beklæder du bare en muffinform med cupcakeliners og fylder dem lige over halvvejs op. Bages i ca. 10-12 minutter. Tjek med kødnål.
8
Tip: Hvad er bedre end banankage med chokolade? Tilsæt evt. hakket chokolade til dejen inden du bager den.
9
Ekstra tip: Når jeg bager kagen i en rugbrødsform, smelter jeg en plade Marabou mælk, tilføjer 100 gram stuetempereret smør og rører det sammen til en homogen masse. Derefter smører jeg det på kagen. Måååms!
10
Ekstra ekstra tip: Du kan også bare smøre en gedigen omgang Nutella på. Easy peasy!
Det skal du bruge